LOVE FOR

DE DANSKE BREVDUEFORENINGERS SEKTIONSKLUB 21

§ 1

Sektionsklubben, der er en del af De Danske Brevdueforeninger og er til en hver tid underkastet disse love og lovligt tilblevne bestemmelser, består af til enhver tid i gruppe 2 sektion 21 værende enkeltforeninger under D.d.B.

§ 2

Sektionsklubbens formål er:
At arrangere supplerende kapflyvninger til den på D.d.B´s delegeretmøde vedtagne kapflyvningsplan
At arrangere lokale udstillinger forud for D.d.B.´s landsudstilling
At vælge det i henhold til D.d.B.´s love fastsatte antal delegerede til D.d.B.´s delegeretmøde
At varetage fælles interesser til fremme af brevduesporten i sektion 21.

§ 3

Sektionsklubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der vælges på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Valg af formand på ulige år, sker ved absolut flertal, kasser vælges på lige år, og øvrige bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt flertal. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær og afgår skiftevis 2 og 3. Kasseren kan vælges uden for bestyrelsen.

Der vælges årligt 2 revisorer, samt 1 revisorsuppleant.

Der vælges 2 suppleanter til bestyrelsen, hvortil der skal vælges en hvert år.

§ 4

Bestyrelsesmedlemmer er tillige sektionsklubbens delegerede på D.d.B´s delegeretmøde. Såfremt et bestyrelsesmedlem er medlem af D.d.B.´s hovedbestyrelse, medregnes vedkommende ikke sektionensklubbens antal delegerede.

Såfremt klubbens bestyrelse talmæssigt er større en antal delegerede, fordeles mandaterne til delegeretmøde internt af bestyrelsen. Er antallet mindre, udpeger bestyrelsen de manglende delegerede.

§ 5

Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt. Den indkaldes med angivelse af dagsorden til formand i hver forening, med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde inden 1. November.

Fremkommer sådant rettidigt fremsat forslag efter at dagsorden er udsendt, skal bestyrelsen ved anbefalet brev meddele forslaget hele indhold til formændene i hver under sektionsklubben hørende enkeltforeninger senest 8 dage før generalforsamlingen.

§ 6

På genralforsamlinger-ordinære og ekstra-ordinære har hver enkeltforening samme antal repræsentanter som til De Danske Brevdueforeningers repræsentantskabsmøde i henhold til det sidste offentliggjorte mandattal i ”Brevduen”.

Bestyrelsesmedlemmer og hver repræsentant har en stemme. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmetal, hvor andet ikke er forskrevet.

Skriftlig afstemning foretages, hvis dirigenten ønsker det, eller krav herom fremsættes af mindst 1/10 del af de stemmeberettigede mødedeltagere. Blanke eller ugyldige stemmesedler anses som ikke afgivne.

§ 7

Generalforsamlingen fastsætter kontingent fra enkeltforeningerne.

§ 8

Ordinær generalforsamling indvarsles med følgende dagsorden:

Punkt

1. Valg af dirigent
2. Konstatering af mandater
3. Beretning for afvigte år
4. Regnskab
5. Indkomne forslag
6. Flyveplan, præmiebudget m.m
7. Valg af bestyrelse, revisorer, og suppleanter
8. Fastsættelse af kontingent
9. Eventuelt

§ 9

Regnskabsåret løber fra den 1. December til 30. November.

§ 10

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder fornødent eller mindst 1/3 del af foreningerne indsender skriftlig anmodning derom med opgivelse af dagsorden

Indvarslingen sker med 8 dages varsel, senest 8 dage efter at anmodningen er kommet formanden i hænde.

§ 11

Til forandring af de bestående love, samt evt. opløsning af sektionsklubben kræves, at mindst 2/3 del af sektionsklubbens repræsentanter er til stede.

Til forandring af lovene fordres, at 2/3 del af de mødte repræsentanter stemmer herfor.

Er der ikke mødt tilstrækkeligtantal repræsentanter indvarsles til nyt møde med en måneds varsel, hvor bestemmelse med hensyn til foreningens formue og øvrige ejendele, som kun må anvendes til sportens fremme.

§ 12

Sektionsklubbens love og ændringer heri skal for at være gyldige godkendes ad D.d.B.

Ovennævnte love vedtages på generalforsamlingen den 17 Januar 1999.

Sektions Vinder 2017

Uge 19 - 114 Bjarne Jensen
Uge 20 - 009 Peter Mejdahl
Uge 21 - 151 Peter Espersen
Uge 22 - 009 Keld Henriksen
Uge 23 - 009 Keld Henriksen
Uge 24 - 151 Peter Espersen

Uge 25 - 151 Peter Espersen
Uge 26 - 009 Hans Larsen
Uge 27 - 009 Peter Mejdahl
Uge 28 - 151 G.Peter Espersen
Uge 28 - 009 U.Bent Hansen

Uge 29 - 009 John Nielsen

Uge 39 - 009 U. J. Bech Willumsen
Uge 30 - 114 Bjarne Jensen

Uge 30 - 151 U Peter Espersen

Uge 31 - 114 Bjarne Jensen

Uge 31 - 114 U Bjarne Jensen

Uge 32 - 009 Peter Mejdahl

Uge 32 - 030 U Team Ringsted